CPH Solutions Lab indgår samarbejde med Google

Samarbejdet omhandler måling af luftforurening.

Et nyt partnerskab med Google giver mulighed for at måle luftforureningen i København gade for gade. Partnerskabet understøtter Borgerrepræsentations fokus på luftkvaliteten i København og skaber nye muligheder for initiativer om udledning og partikelforurening.

I dag måler Miljøstyrelsen luftforureningen tre steder i København. Googles Street View-biler vil køre rundt med påmonteret luftmåleudstyr i hele byen og dermed give ny indsigt i omfanget af lokal luftforurening gade for gade. Googles målinger vil supplere de nuværende målinger af NOx og partikler.

København er den første by uden for USA, hvor Google foretager denne type af luftmålinger. Alle luftdata vil blive stillet til rådighed for Københavns Kommune og relevante vidensinstitutioner.

I Københavns Kommune er samarbejdet forankret hos Copenhagen Solutions Lab.