Data giver indsigter i københavnernes forbrugsmønstre og klimaaftryk

Hvordan kan nye typer data understøtte Københavns grønne omstilling, byudvikling og bedre service til borgerne? Et nyligt samarbejde mellem Klimaenheden, Copenhagen Solutions Lab, Bydatas, Urban Insights Data Lab (UIDL) samt flere forsknings- og industripartnere har netop undersøgt dette spørgsmål. Projektets formål var at opnå en mere detaljeret forståelse af borgernes forbrugsmønstre – et helt centralt element i Københavns klimastrategi. 

I dag råder kommunen allerede over omfattende datasæt om el-, vand- og varmeforbrug. Indsigt i borgernes daglige indkøbsadfærd har derimod været langt vanskeligere at opnå. Ved at få adgang til nye datakilder – herunder betalingsdata fra NETS, mobilitetsdata og opdaterede socioøkonomiske datasæt – åbner projektet for nye muligheder for at forstå, hvordan københavnere forbruger og bevæger sig. Denne viden kan styrke både byens klimaindsats og den overordnede byplanlægning.

Nye datakilder og værktøjer giver et bredere billede 

NETS-forbrugsdata 

Gennem adgang til NETS/Nexi Market Insights-platformen har kommunen fået et langt mere detaljeret overblik over, hvordan borgere og besøgende handler på tværs af postnumre. Dataene omfatter indkøbskategorier, forbrugstendenser over tid samt en opdeling mellem online- og fysiske køb og giver dermed unikke indsigter i forbrugsadfærd på kvarterniveau. 

Dette udgør et værdifuldt supplement til de traditionelle nationale forbrugsundersøgelser, som – baseret på blot 2.200 husstande – er for grove til at afspejle behovene i et land med 2,8 millioner husstande. 

Opdateringer af Nabolagsatlas 

Aalborg Universitets Nabolagsatlas er blevet udvidet med nye socioøkonomiske indikatorer for nyere byområder som Ørestad, Nordhavn og Carlsberg Byen. Det giver mere detaljeret viden om befolkningsudvikling, boligbevægelser og demografiske mønstre – data, der tidligere ikke har været tilgængelige for nye bydele.

Værktøjet gør det også muligt at teste hypoteser, fx om flyttemønstre eller andelen af udlændinge i Ørestad, og at udfordre gængse antagelser med et solidt datagrundlag. 

Telebaserede mobilitetsdata 

Nye mobilitetsdata fra 3Insights giver dybere indsigt i, hvordan beboere og besøgende bevæger sig i og mellem bydele – hvor de rejser hen, på hvilke tidspunkter af dagen, og hvordan bevægelsesmønstrene varierer mellem hverdage og weekender. 

For eksempel viser mobilitetsmønstre i Ørestad tydelige forskelle mellem hverdags- og weekendaktivitet og giver værdifuldt input til planlægning af mobilitet, bylivstiltag, serviceydelser og klimatiltag. 

Sociale medier-data for lokale fællesskaber 

Et prototypeværktøj udviklet af UIDL anvender data fra Facebook og Instagram til at identificere lokale grupper, aktiviteter og interesser – fra bæredygtighedsinitiativer til borgerdrevne arrangementer. Det hjælper kommunen med bedre at forstå lokale fællesskaber og med at identificere potentielle samarbejdspartnere til grønne initiativer og adfærdsændrende indsatser.

Centrale resultater: Data skaber nye muligheder for målrettet klimaindsats 

Projektet viser, at kombinationen af flere datakilder markant kan styrke kommunens forståelse af både forbrugs- og mobilitetsmønstre. 

• Betalingsdata fra NETS viser, hvilke typer varer borgerne køber, hvordan forbrugsadfærden varierer mellem bydele, og hvordan forbrugstendenser udvikler sig fra uge til uge. 
• Mobilitetsdata afdækker, hvordan borgere bruger deres lokalområder og byen som helhed – fx hvornår beboere i Ørestad typisk forlader lokalområdet, eller hvornår de bliver. 
• Kortlægning af sociale medier synliggør aktive lokale grupper og fællesskaber og skaber nye indgange til borgerinddragelse og adfærdsinitiativer. 
• Opdaterede socioøkonomiske data giver bedre forståelse af, hvem der bor i nye bydele, hvem der flytter, og hvor de flytter hen – og afliver udbredte myter (fx at udlændinge flytter hurtigere end danskere). 

Tilsammen supplerer disse indsigter de nationale undersøgelser og gør det muligt for kommunen at målrette klimaindsatser mere præcist samtidig med, at samarbejdet med borgere, virksomheder og civilsamfund styrkes.

Næste skridt: Et stærkere datagrundlag på tværs af kommunen 

UIDL-rapporten anbefaler, at kommunen fortsat styrker sit dataøkosystem med fokus på: 

1. Bedre koordinering af dataindkøb og analyser på tværs af forvaltninger, så flere enheder kan få gavn af de samme datasæt. 
2. Etablering af lokale datakollektiver i samarbejde med private aktører for at maksimere fælles værdi og reducere omkostningerne ved at tilgå nye datatyper. 
3. Fortsat arbejde med at forstå forskelle i forbrugsmønstre på tværs af bydele og befolkningsgrupper. 
4. Nye forskningssamarbejder – herunder kommende projekter med CBS og NETS – med fokus på at udvikle en mere præcis, datadrevet CO₂-model for husholdningernes forbrug.

Fremadrettet

Med disse nye indsigter står København stærkere i arbejdet med at accelerere den grønne omstilling og udvikle en mere bæredygtig og inkluderende by.

Data erstatter ikke de traditionelle metoder, men kan i høj grad supplere kommunens forståelse af borgernes adfærd og dermed danne grundlag for bedre beslutninger, stærkere partnerskaber og mere effektive klimaindsatser.